Å-stenen

Hvis man går en tur på stien mellem Voersaa By og Fiskelejet kan man ca. midtvejs dreje fra ud mod åen og ad en sti komme ned til Å-stenen.

Voer Å-stenen er ført hertil med den sidste istid, og er den eneste større blok der er tilbage i området, hvor mange sten blev hugget til skærver og blev brugt til diverse byggeri her på egnen.

Å-stenen blev fredet i 1936

Å-stenen har for år tilbage ligget langt højere i landskabet, og var omgivet af vand bortset fra en lille tange, hvorfra man kunne bestige stenen. 

De senere år er beplantningen vokset langt ud i åen, og har resulteret i at der fra begge sider er aflejret sand i åen, men man kan stadig se en stor del af stenen, som under vandoverfladen er mange gange større.

Der går mange fortællinger omkring Å-stenen, bl.a. kan de ældre af byens beboere fortælle historier om at da de var børn kunne man sejle ind omkring stenen.